Tilmelding:

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Du/I kan vælge at udfylde formularen her på vores hjemmeside eller ringe til os på telefon 27 31 37 05.

Det er nemt og hurtigt, uanset hvad du vælger!

Du kan få svar på spørgsmål samt hjælp og vejledning til bestillingen hos vores flinke medarbejdere, som står til rådighed alle hverdage mellem kl. 9 og 17 på telefon 27 31 37 05.

 

Betaling:

Når Bella Rejser har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse samt en opkrævning af rejsens pris, enten på mail eller med post. Det er muligt at betale i 2 rater.

 

 

Afbestillingsforsikring:

Med en sygdomsafbestillingsforsikring er man dækket ved aflysning af sin rejse pga. akut sygdom, død mv. Forsikringen er gyldig fra betaling af rejsens 1. rate og frem til afrejsedagen og kan ikke fortrydes. Læs mere og bestilt eventuelt din afbestillingsforsikring direkte hos Europæiske – klik her:  Afbestillingsforsikring

Bemærk – at en afbestillingsforsikring i så fald skal købes direkte hos et forsikringsselskab, samtidigt med at man bestiller sin rejse hos Bella Rejser eller senest den dag hvor 1. rate af rejsens prisbetales

 

Rejseforsikring:

Fra august 2014 kan man ikke længere bruge det gule sygesikringskort i udlandet. Det anbefales derfor kraftigt, at man sørger for at have tegnet en rejseforsikring før afrejse. Med en rejseforsikring er man dækket under rejsen, bl.a. i forbindelse med omkostninger ved ulykke, død, behandling af sygdom, hjemtransport samt tab eller beskadigelse af bagage.

Læs mere og bestil eventuelt rejseforsikring direkte hos Europæiske – klik her: Rejseforsikring

 

OBS. Gennem sin indboforsikring er mange – uden at vide det – allerede dækket under en rejse og/eller mod afbestilling. Vores råd er, at man undersøger hos sit normale forsikringsselskab, om dette er tilfældet. Ved betaling af rejsens pris med et Mastercard vil man i mange tilfælde ligeledes være forsikringsdækket (spørg banken herom).

 

Rejsebetingelser:

Se alle Gældende Betingelser her

 

Ring mig op
Sender