Bella Rejser har eksisteret siden 2008 og er 100% dansk ejet. Vi er et lille rejsebureau, som har specialiseret os i at sammensætte og udbyde grupperejser til Andalusien, Mallorca og Tenerife.

Vi skræddersyr vores grupperejser til jævnaldrende pensionister fra samme by/omegn, da vi tror på, at mange gerne vil rejse sammen med nogen de kender, og hvis nye venskaber opstår undervejs, kan de nemmere vedligeholdes efter hjemkomsten.

Da rejserne tilbydes på denne måde, betyder det også, at vi stiller en bus til rådighed, som transporterer deltagerne fra et lokalt samlingssted til lufthavnen og retur igen.

Vi har egen dansk rejseleder tilknyttet, og i vores grupperejser er stort set alt inkluderet i rejsens pris, så det er nemt at overskue rejsebudgettet.

Generelt ønsker vi at tilføre mest mulig kvalitet i vores rejsearrangementer, da god kvalitet giver glade og tilfredse gæster. Vi er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden (nr. 2479).