Forårstur til Mallorca / Paguera 

 

På denne nye Mallorca tur sætter vi fokus på øens sydvestlige side, og vi oplever Mallorca på den allerbedste årstid, hvor alle de smukke blomster står i fuldt flor, og hvor klimaet endnu ikke er for varmt, men dejligt behageligt lunt. Mallorca er kendt for sit frodige landskab, med duftende citron- og appelsintræer, lysegrønne vinmarker og fantastisk smuk og varieret natur med bjerge, sletter og charmerende byer med et væld af kultur og historie, og ikke mindst en venlig, gæstfri befolkning.

Udover smukke gamle byer som bl.a. Fornalutx kigger vi selvfølgelig også nærmere på øens flotte og maleriske ”hovedstad” Palma. Vi skal nyde fantastiske udsigter på turen op langs øens bjergrige vestkyst, besøge et afsidesliggende gammelt kloster, og Patricia og Jacob Asbæks kendte kunstgalleri. Vi skal også kigge nærmere på en af Mallorcas vigtigste afgrøder – olivenproduktionen – og besøge en af øens største gårde med olivenlunde, hvor vi får smagsprøver, og hører om hvordan oliven dyrkes, høstes og bearbejdes.

Vi bor på et godt og veldrevet 4-stjernet hotel i byen Paguera, på øens flotte sydvestlige kyststrækning. Paguera er en eksklusiv, mindre og meget charmerende turistby, med et hyggeligt shoppingmiljø, og en meget flot og lækker sandstrand.

 

Hotellet:

Vi bor på det veldrevne og flotte 4-stjernede Hotel Valentin Reina Paguera, som ligger lige i centrum af Paguera, tæt på hovedgaden med gode shopping muligheder, og med under 5 min’s gang til den dejlige strand og den hyggelige strandpromenade med et væld af restauranter og cafeer.

Valentin Reina Paguera er et såkaldt ”adult only” hotel og har et meget flot og hyggeligt pool-område midt i en frodig suptropisk have. Der er aftenunderholdning flere gange om ugen og hotellet råder over både fitnesscenter og wellness center med sauna og spabad, restaurant, og barer.

De velindrettede og flotte værelser har eget badeværelse, hårtørrer, safeboks, minikøleskab, gratis WIFI internet, aircondition, satelit-tv, kaffe/the faciliteter samt balkon.

Se nærmere information om hotellet på her.

 

Ugens program:

 

DAG 1: Afrejse til Mallorca

Om morgenen afgang med bus fra din hjemby til ­Københavns lufthavn, hvorfra der flyves til Palma på Mallorca med Norwegian (nærmere information om rejsetider følger senere).

Vores dansktalende rejseleder venter i Palma lufthavn og følger med i bussen til jeres hotel i Paguera, som ligger ca. 40 minutters kørsel fra lufthavnen.

 

DAG 2:

Kunst, Port d’Andratx og sejltur (inkl. frokost)

Vi besøger den kendte dansker Jacob Asbæk’s imponerende kunstgalleri udenfor den lille by Sa Coma. Her går idyl, moderne kunst og smuk natur op i en højere helhed, og vi får en rundvisning af ejeren selv eller en af hans betroede medarbejdere. Efter en kop formiddagskaffe kører vi mod Es Capdella, en typisk mallorquinsk by, hvor hverdagslivet leves, langt væk fra masseturismen. Her indtager vi dagens lunch. Senere går turen mod Mallorcas mest eksklusive område omkring kystbyen Port d’Andratx, en af øens smukkeste perler. Vi får tid på egen hånd ved den idylliske naturhavn, hvor livet leves på de mange restauranter og udeserveringer, som har borde helt ud til kajkanten. Her venter også båden som skal sejle os tilbage til Paguera. Fra bådens store soldæk ser vi den smukke kyststrækning fra den flotteste vinkel, og nyder den friske havluft imens kæmpe villaer og imponerende klippeformationer passerer forbi.

Jacob Asbæks kendte kunstgalleri CCA blev grundlagt i 2001. Det 4000 kvm store galleri er smukt beliggende på den sydlige side af Tramontana bjergene og udstiller løbende værker af skiftende lokale og internationale kunstnere. Udvalgte kunstnere har mulighed for gratis at indlogere sig på stedet og samle inspiration i det afslappede og spændende miljø. Jacob bor også selv ved galleriet og har en imponerende gæsteliste som bl.a. inkluderer Prins Henrik og Uffe Ellemann.  Port d’Andratx er en næsten lukket bugt med en naturhavn, og er fra gammel tid havnebyen for landsbyen Andraxt. Turismen er ikke særlig udbredt her, men i bjergene rundt om byen ligger nogle af Mallorcas flotteste og dyreste villaer

 

 

DAG 3: Palma, Bellver og Puerto Portals (inkl. frokost)

Denne dag skal vi kigge nærmere på øens spændende og flotte ”hovedstad”, Palma de Mallorca, hvor vi kører en byrundtur, og undervejs udpeger rejselederen de forskellige seværdigheder og kvarterer. Vi skal også besøge den gamle Bellver borg i udkanten af byen og høre om dens interessante historie, og nyde den imponerende udsigt ud over Palma. Herefter kører vi mod Portals Nous hvor vi spiser frokost, inden vi afslutter dagen i den nærliggende havn Puerto Portals, som er en af Europas mest eksklusive lystbådehavne. Et mini Monaco hvor millionærer fra hele verden har deres imponerende lystyachter liggende side om side. Vi indsnuser den fantastiske atmosfære blandt Ferrarier, juvelerbutikker og ekslusive cafeer og restauranter.

 Palma de Mallorca er både øens og hele øgruppen Balearenes ”hovedstad” og hovedsæde for de Baleariske lokalregering. Byen blev i sin tid grundlagt af Romerne og har i dag godt 400.000 indbyggere, hvilket gør den til Spaniens 12. største by. Den gamle bydel med de smalle gader bærer tydeligt præg af tiden under arabisk herredømme, og ikke langt derfra byder byen på store varehuse og eksklusive forretninger. Palmas store havn er både en driftig handelshavn, og en populær anløbshavn for store krydstogtskibe. Bellver borgen blev bygget helt tilbage i 1310 og var i mange år de mallorkinske kongers sommerpalads. Sidenhen har det også fungeret som fængsel og i dag er det et historisk museum. 

Puerto Portals regnes for at være en af Middelhavets mest eksklusive lystbådehavne og en af jetsettet og berømthedernes foretrukne tilholdssteder. Havnen blev indviet for godt 30 år siden og har plads til 600 bådpladser.

 

DAG 4: Vestkystens Tramuntana bjerge og Fornalutz (inkl. Frokost)

Idag skal vi ud og køre på en af Mallorcas allerflotteste kyststrækninger. Fra Paguera kører vi mod de imponerende Tramuntana bjerge, og følger vejen op langs vestkysten, hvor vi får den ene flotte panoramaudsigt efter den anden, imens vi kører gennem golde bjerglandskaber, grønne pinjeskove og ødebeliggende små landbrug. Vi gør kaffe- og udsigtstop på halvvejen, og ved frokosttid ankommer vi til byen Fornalutx. Her bliver der, udover frokosten, tid til at kigge lidt nærmere på den charmerende gamle by, inden vi forlader den frodige Sóller dal igennem den store tunnel, som fører os ud til hovedvejen mod Palma.

Tramuntana bjergene strækker sig over det meste af Mallorcas vestkyst og kom i 2011 på UNESCOS World Heritage Site liste. Højeste punkt er Puig Major på 1445 meter. Bjergene beskytter om vinteren resten af øen mod de kolde og fugtige vinde fra nordvest, og området får næsten fire gange så meget nedbør som øens tørreste egne. Fornalutx ligger i den nordlige del af Soller-dalen og er flere gange kåret til Mallorcas smukkeste by. Den blev grundlagt af Mauerne for mere end 1000 år siden og byen oser af autentisk atmosfære og idyl. Byen levede før i tiden hovedsageligt af Sóller-dalens store produktion af appelsiner og citroner, og det var indtægterne herfra som gjorde, at man i 1911 kunne anlægge øens eneste jernbane som den dag i dag forbinder Sóller med Palma de Mallorca.    

   

DAG 5: Fri til egen disposition

Prøv eventuelt på en gåtur op til Fornells i Paguera’s vestlige ende, og nyd de smukke huse, den enestående udsigt udover bugten og byen. Ikke for gangbesværede.

Eller tag lokalbussen til Palma og brug et par timer på shopping i de mondæne butikker i strøggader eller nyd stemningen i de smalle gader i den gamle bydel bag katedralen.

 

DAG 6: Kloster og oliven (inkl. frokost)

I dag skal vi ind på den centrale og østlige del af Mallorca. Vi sætter fra morgenstunden kursen mod Randa bjerget midt inde på øen. Helt oppe på toppen af det 543 meter høje bjerg ligger Santuari de Cura klosteret, med en enestående udsigt ud over det centrale Mallorca, med Middelhavet i baggrunden. Vi får et godt indblik i, hvordan Franciscaner munkene lever og kombinerer det traditionelle fredfyldte munkeliv med nutidens muligheder, blandt andet ved at åbne klosteret for overnattende gæster, og ved at give os lov til at komme ind i den lille kirke og et tilhørende museum. Efter en lille kop formiddagskaffe fortsætter vi østpå mod Son Mesquidassa’s store oliven plantager. Olivenproduktion er et af Mallorcas vigtigste eksporterhverv, og vi får et grundigt indblik i dyrkning, høst og behandling af oliven. Son Mesquidassa er en af øens største oliven-gårde med over 100 ha olivenlunde. Vi får en større rundvisning og smagsprøver, og selvfølgelig har man også mulighed for at købe en ægte – og brugbar – Mallorca souvenir med hjem. Besøget afsluttes med en let frokost.

Son Mesquidassa ligger tæt ved byen Felanitx, og de 150.000 oliventræer giver en årlig høst på 1000 tons oliven, hvoraf en stor del forarbejdes til 180.000 liter førsteklasses olivenolie. Gården drives af familien Rosselló som sætter en ære i at forene moderne teknologi med respekt naturen og de gamle traditioner.

Santuari de Cura klosteret kan føre sin historien tilbage til 1275, og i det 16. århundrede lå her også en grammatik skole, hvor man lærte latin og humaniora. Den betydningsfulde catalanske filosof Ramón Llull levede i 1300-tallet i en hule i nærheden af klosteret, og fik efter sigende flere mystiske åbenbaringer på bjerget. I dag er der både museum, restaurant og hotelværelser på klosteret.  

 

DAG 7Fri til egen disposition

Denne dag er der markedsdag i Paguera. Her stilles massevis af boder op i gaderne i byens vestlige ende og her sælges alt fra sko og tasker til frugt og eksotiske grøntsager.

 

DAG 8: Hjemrejse til Danmark

Vi kører i bus fra hotellet til Palma lufthavn, og der fortsættes til Københavns lufthavn med fly.

Herfra køres i bus tilbage til din hjemby.

 

Ret til ændringer forbeholdes.

 

For yderligere information og bestilling – ring:  27313705 (Hverdage kl. 9-16) eller send mail til: info@bellarejser.dk

 

Skal du med?

Internt

Vælg hvilken tur/by du vil med på:

Dit navn og dine kontaktoplysninger

Hvordan vil du bo ?

Enkeltværelse (u/ havudsigt). Pris 7.995 kr. + tillæg 1.350 kr., i alt 9.345 kr.
Enkeltværelse (m/ havudsigt). Pris 7.995 kr. + tillæg 2.200 kr., i alt 10.195 kr.

Vi er to personer, som deler dobbeltværelse (u/ havudsigt). Pris 2 x 7.995 kr., i alt 15.990 kr.
Vi er to personer, som deler dobbeltværelse (m/ havudsigt). Pris 2 x 7.995 kr. + tillæg 850 kr., i alt 16.840 kr.

Jeg deler dobbeltværelse (u/ havudsigt) med én, der betaler for sig selv. Pris 7.995 kr.
Jeg deler dobbeltværelse (m/ havudsigt) med én, der betaler for sig selv. Pris 7.995 kr. + tillæg 425 kr., i alt 8.420 kr.

 

 

 

Denne rejse gennemføres fra følgende byer:

Holbæk: 2/5-9/5 2018 (venteliste)

Odsherred: 9/5-16/5 2018

Frederikssund: 16/5-23/5 2018

Furesø: 23/5-30/5 2018

 

Pris: 7.995 kr.

Tilmeld dig ved at udfylde på tilmeldingsformularen nederst på denne side.

Bor du i en anden by og er interesseret – så ring og hør om mulighederne – tlf 27313705

Eller lad os ringe dig op.
Ring mig op
Sender

 

Rejsen inkluderer:

  • Transport fra centrum af din valgte by til Københavns lufthavn t/r
  • Fly fra Københavns lufthavn til Mallorca t/r (flyvetid ca. 3 timer)
  • Skatter og afgifter (pr. 1/9 2017)
  • Transport fra Palma lufthavn til hotellet i Paguera t/r
  • 7 overnatninger på 4-stjernet hotel i Paguera i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad på hotellet
  • 4 x frokost i forbindelse med udflugter
  • 7 x aftensmad på hotellet
  • 4 udflugter jf. program, inkl. entréer
  • Dansk rejseleder

Rejsen inkluderer IKKE:

  • Tillæg for standard enkeltværelse. Pris: 1.350 kr.
  • Tillæg for standard enkeltværelse med havudsigt. Pris: 2.200 kr.
  • Tillæg for dobbeltværelse med havudsigt.  Pris pr. værelse v/ 2 personer: 850 kr.
  • Afbestillingsforsikring (kan evt.bestilles hos Europæiske senest ved betaling af rejsens 1. rate – klik her: Afbestillingsforsikring)
  • Rejseforsikring (kan evt. bestilles hos Europæiske inden afrejse – klik her: Rejseforsikring )
  • Mad på flyet
  • Alle drikkevarer
  • Ny turistskat som skal betales direkte til hotellets reception. Skatten er på 1,10 euro pr person pr nat så ialt bliver det ca 58 kr pr person for hele ugen.

Vi samarbejder med Europæiske – klik på nedenstående link og bestil direkte hos dem:

Rejseforsikring

Afbestillingsforsikring