Skip to main content

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

FAQ - Ofte stillede spørgsmål:

 

Hvornår blev Bella Rejser etableret?
Bella Rejser startede med at arrangere rejser for livsglade og friske seniorer i 2014.

Kan man rejse fra en anden kommune end ens egen?
Det kan du godt, hvis rejsemål, tidspunkt eller opsamlingssted passer dig bedre her. Du kan også slutte dig til gruppen i lufthavnen, hvis du ønsker det.

Hvorfor har I kun 2 rejser fra min kommune?
Vores 13 rejsemål går på skift mellem kommunerne. Men du må gerne rejse sammen med deltagere fra andre kommuner.

Hvor gammel skal man være for at være senior?
Der er ikke en specifik nedre grænse for alder. Og heller ikke en øvre. Deltagerne er typisk fra 60 år og op. Gennemsnittet er 70 år. Vi har seniorer, der inviterer en voksen datter eller søn med, da det kan give tryghed for nogen.

Hvor godt skal jeg kunne gå?
Vi forventer ikke, at du springer af sted som en fit vårhare, men du kan følge med i et tempo for friske seniorer, også hvis der er små bakker, brosten og trapper. Er du i tvivl, så gå nogle gode ture derhjemme – også gerne på trapper og brosten – før du tilmelder dig.

Har du benene og pusten, kan du gælde dig til oplevelser i det bedste selskab. På alle rejser er det desuden vigtigt, at du selv kan bære din kuffert. Ring gerne for at høre, om niveauet på den rejse, du overvejer, passer til dig.

Hvor mange rejser alene?
Cirka hver fjerde deltager rejser alene.

Hvorfor skal jeg betale tillæg for enkeltværelse?
Hotellet tager en samlet pris for et værelse, uanset om der bor en eller to. Er du kun dig til at betale denne udgift, koster det desværre noget mere.

Kan jeg bo sammen med en tilfældig anden, der rejser alene?
Nej, desværre ikke. Der er en risiko for, at det ikke går, når man ikke kender hinanden på forhånd. Og det er surt at finde ud af, når man først er afsted.

Kan jeg komme med, når jeg bruger rollator?
Nej, desværre. Vores rejser og de inkluderede udflugter egner sig ikke til rollator. Vi forudsætter, at alle er 100% selvhjulpne og kan følge med i et rimeligt tempo. Det skyldes bl.a. hensynet til gruppen på udflugterne. Vi får klager fra de øvrige friske gæster, når der er deltagere som ikke kan følge med i tilpas tempo.

Kan jeg få mad på flyet?
Det afhænger af den enkelte rejse og det flyselskab, der benyttes. Dette vil typisk fremgå af din bekræftelse, men ring til os og hør mere hvis du er tvivl.

Kan jeg få garanteret plads forrest i bussen?
Du kan mod et gebyr købe plads på en af de første 4 rækker i bussen, hvis du ønsker det.

Er der faste pladser i bussen?
Kun, hvis du køber plads på en af de forreste rækker. Herudover anbefaler vi at rykke lidt rundt fra gang til gang, så du får talt med så mange som muligt.

Kan rejsen blive billigere, hvis jeg venter med at bestille?
Nej, vi har aldrig tilbud på restpladser tæt på afgang. Det er ikke fair over for dem, der allerede har bestilt. På nogle afgange kan du til gengæld få ”book-tidligt rabat” på 500 kr. pr. person indtil en specifik dato. Det er et godt og fair tilbud, som alle kan benytte sig af.

Risikerer jeg, at min rejse bliver aflyst pga. for få tilmeldte?
I 2023 gennemførte vi hele 99% af alle vores planlagte rejser. Når du bestiller en rejse hos Bella Rejser, er det med andre ord tæt på, at du har en garanti for at komme afsted.

Kan jeg bestille transport i lufthavnen til og fra flyet?
Nej, desværre, selv om vi har forståelse for din udfordring. Årsagen er hensynet til gruppen. De andre vil ofte skulle vente meget længe, før du bliver hentet ved flyet. Og har du ikke benene til at gå selv fra flyet, vil det nok også give problemer på udflugterne. Vi håber, du finder en anden rejse, der passer til dig.

Hvor mange er der i grupperne?
Hos Bella Rejser er vi gennemsnitlig cirka 35 personer i gruppen og maksimalt 40.

 

Søg rejse

Din rejse starter fra din kommune

4 grunde til at tage på en Bella rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

2. DET ER HYGGELIGT

Du falder nemt i snak med de øvrige deltagere, fordi I er flere som kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på samme hotel. Vores fokus er skønne oplevelser og socialt samvær.

3. DER ER ANDRE SOM DIG

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

4. DET ER TRYGT

Din danske rejseleder er med hele ugen, så du får oplevet de bedste ting rejsemålet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du koncentrere dig om at nyde ferien.