Rejsedagbog fra Catalonien

Vi har haft Claus (tekstforfatter og ven af huset) med på en rejse til Catalonien - her kan du læse om hans oplevelser:

En skøn uge med Gaudi, Dali og godt selskab

Dag 1: Så er vores rejse til Spanien i gang!

Det er onsdag morgen i maj. De friske seniorer fra Bella Rejser er klar til at lette med kurs mod syd og Catalonien. Mange har sagt ja tak til tilbuddet om at blive hentet af Bella Rejser i bus i deres kommune og kørt til lufthavnen. Andre støder til i derude, hvor lufthavnsguiden Kenneth hjælper med check in. Det er så nemt.

Bent fra Rødovre sørger for ekstra god stemning ved at sige hej og velkommen til hver enkelt med håndtryk som start på en god ferie. Det er jo vigtigt med det sociale, siger han. Og hvor har han ret.

Til sidst er der en ekstra god ting ved Bella Rejser: Genkendelsens glæde. Mødet med dem, man kender fra tidligere rejser, og dem, man kender hjemmefra, fordi man rejser med andre nærområdet. Jeg kender fire, før vi overhovedet er kommet afsted.

I Barcelona byder Annelise velkommen og fortæller forskelligt praktisk, mens vi kører, uden at der er snak hele vejen. Informationen om, at der er cava til morgenmaden, skaber en vis interesse, men beskeden om, at der er friskpresset appelsinjuice, resulterer i endnu større glæde. Det er en sund gruppe.



Jeg får mit værelse. Det er lyst og meget lækkert med god plads til tøj mm. En moderne og næsten skandinavisk stil. Stort brusebad. Og en god seng. Dejligt.

Inden informationsmødet får jeg lige tjekket den lange og brede strand 10 minutters gang væk. Tilbage i hotellets flotte poolområde er cafébordene indtaget af gæsterne fra Bella Rejser. Det er tid til kaffe.

Senere venter et godt informationsmøde med Annelise, hvor vi skåler i cava, og middag med kæmpe buffet. Der hygges og snakkes. Ferien er i gang.

Kvarteret er ferieby med hoteller, restauranter, snackbarer, minimarkeder mm. Få minutters gang fra hotellet stopper lokaltoget til f.eks. Barcelona mod syd og Girona den anden vej. En 2,8 km promenade leder ind til byen Malgrat de Mar.

Flere skridter promenaden af efter maden for at suge til sig af aftenstemningen, hvor små boder åbner med tilbud af enhver slags. Og så er der live band i baren. Enkelte kan lidt endnu, men for de fleste har det været en lang dag. Godnat. Vi ses i morgen.



Dag 2: Tog, sardiner og afslapning

Morgensolen står højt, og termometeret bevæger sig støt mod de første tyve grader. Nu skal vi lære nabolaget at kende. Annelise tager os med på en lille gåtur og udpeger alt fra togstation til apotek. Alt foregår i roligt tempo. Så alle er med.

Herefter stiger vi ombord på et lille traktortog på promenaden. Vi kører bag om hotelområdet og rundt om marker med bl.a. squash. Det er den sidste rest af det landbrugsområde, her var en gang. Snakken går og alle nyder at blive luftet lidt igennem.

Lidt efter drejer vi ind i landet, og så går det opad. Et stykke inde i land rejser et par knolde sig over den ellers flade kyst. Heroppe skyder fantastiske villaer op. Store pinjetræer og blomstrende buske giver ekstra karakter til området. Og der er udsigt over hele kysten.

Tilbage på promenaden stiger vi af for at gå ind på en restaurant. Her skal vi spise sammen. Der er allerede tortilla de patatas, brød og dejlige oste på bordet. Vand og vine i både hvid og rød er også klar. Vi skal bare sætte os og nyde det. Lidt efter kommer stegte sardiner og blæksprutter. Og til sidst den lækreste Crema Catalania.

Resten af dagen er til afslapning. Det er noget, gruppen er god til. Eller er vi? Nogle drøner mod stranden for at svømme, andre går tur i lokalområdet, og jeg selv når kun en enkelt kop kaffe, så er jeg på farten igen. Jeg går nemlig ad promenaden til nabobyen Malgrat de Mar for at prøve en elevator. Før du tænker, at nu går det da vist helt galt, så læs artiklen “Tips til fridag i Catalonien” . Så har du forklaringen.




Om aften nyder vi igen den kæmpe buffet, og flere mødes for at hygge i baren, før Blues Brothers indtager scenen i Music Bar.

Gruppen er kommet rigtigt godt fra start. En del rejser alene og har fået anbefalet Bella Rejser, fordi andre har gode erfaringer med at rejse alene her. Alt er så trygt og nemt. Skal vi danse en aften, får mændene nok ømme fødder, for vi er kun 9 mænd ud af de 38. Vi gør vores bedste for at holde alle døre og skubbe stolene ind.



Dag 3: Barcelona og Gaudis mesterværk

Vi skal til Barcelona. Til Gaudis kirke La Sagrada Familia. Eller rettere Temple Expiatori de la Sagrada Família. Det første er vigtigt. Forsoningens tempel. Når jeg går ind i den ene side og ud i den anden, har jeg automatisk fået syndsforladelse på vejen.

For mig gør det ingen forskel, siger en af gæsterne og ser uskyldig ud. Vi andre glæder os til at mærke åget lettes lidt.

Vi starter med en busrundtur i Barcelona, hvor Annelise udpeger steder, vi evt. kan tage tilbage til på vores fridag. Annelise har boet i Barcelona i mange år, og man mærker, hun er på hjemmebane.

I Montjuic Park står vi af bussen for at nyde udsigten. Det er en skøn oase højt hævet over byen. Du kan se det hele herfra. Også La Sagrada Familia. Spændingen og utålmodigheden stiger. Men vi skal lige nå en frokost først.

Nede i centrum slentrer vi forbi Havets Katedral og de gamle torvehaller og gennem smalle gader til en hyggelig frokostrestaurant.

Og så er det tid til dagens højdepunkt. La Sagrada Familia. Det hele startede på en øde mark uden for Barcelona for 142 år siden. Og ingen aner, hvornår den står færdig. Målet lige nu er 2035.

Før du himler med øjnene over det langsommelige byggeri: Det tog 650 år at bygge katedralen i Barcelona. Som Gaudi sagde: Min chef har ikke travlt.



Der mangler blandt andet det 172 meter høje Jesustårn. Og skal alt føres ud i livet, skal de nærmeste ejendomme rives ned, for her har hele tiden været planlagt parker, så man kan se kirken. Beboerne er dog ikke helt enige.

Men nu: kirken. Det er så smukt. Det er så ekstremt. Det er så ... ja, bare wow! La Sagrada Familia strækker sig langt op i himlen over Barcelona. Og den går lige i hjertet. Tænk, at det slet ikke var meningen, at Gaudi skulle skabe denne arkitektur. Han var faktisk kun tredjevalget. De er blevet ved og ved og ved med at føre Gaudis ideer ud i livet. Han har snart været død i 100 år!

Mange af hans tegninger og planer brændte endda under borgerkrigen. Der var han for længst selv død efter at være kørt ned af en sporvogn. Og hele tiden har de måttet skabe alt baseret på private donationer. Gaudi ønskede, det var en kirke for folket. Skabt af folket.

Der er så mange detaljer ude og inde. Små figurer. Finurlige udsmykninger. Fantastiske lysindfald gennem glasmosaikkerne. La Sagrada Familia er et virvar af indtryk, men det hænger alligevel sammen på magisk vis. Man kunne bruge hele dagen på at finde nye ting. Man siger, billeder siger mere end 1000 ord, men selv de kommer til kort her. For at forstå det, må du være der.

Hele vejen igennem bliver vi ledsaget af lokale guider (dansk og norsk), der kender hver lille detalje. Om vi kan huske det hele? Hvis bare en brøkdel har sat sig fast, er det godt nok. Jeg gentager: WOW!



Dag 4: Botanik, marked og massage

Vi har fridag. Jeg har været på ture, hvor det betød ren afslapning for alle. Men denne gruppe har mange meget friske seniorer med en globetrotter i blodet. Aftenen før går snakken derfor lystigt om mulighederne for at tage på udflugt selv. Hvem skal hvor hen? Og skal vi følges?

Nogle taler om at tage til smukke Girona. Nogle vil se Picasso museet i Barcelona. Andre er mere til Miro og Maria Katedralen samme sted. Andre igen vil sætte kurs mod nabobyen Malgrat de Mar. Og så er der mig. Jeg vil til Jardí Botànic Marimurtra i Blanes to stop med toget væk.

Dagen starter med en grå himmel. OK, en meget grå himmel. Det småregner nemlig. Det var ikke planen. Hvad gør man? Jo, man pakker paraply og regntøj i tasken og slæber så pakkenellikerne afsted, for det handler jo om påklædning, ikke? Er man således forberedt på det værste … ja, så kommer solen bare for at drille. Det var lige, hvad der skete.

Den botaniske have er en rigtig fin oplevelse. Masser af blomster, palmer, kæmpe kaktus og ikke mindst flotte udsigter fra stien langs kysten. Vær forberedt på, at det går meget op og ned.

Se mere her om, hvordan du kommer dertil: “Fridag i Catalonien - hvad skal du se?”.

Der er café i parken og mange flere langs stranden i Blanes. På gågaden falder jeg tilfældigt over et stort grøntsagsmarked, hvor de lokale bønder sælger deres afgrøder. Det er jo lørdag. Mange af deres tomater og appelsiner er så store, at de kan passe min kasket. Og her er blomkål ikke bare hvide, men også gule og lilla. Verden er virkelig i farver i Catalonien.



Det er så herligt, når man bare snubler over gode oplevelser. Det kræver held. Men det hjælper selvfølgelig at være nysgerrig og gå på opdagelse.

Tilbage i Santa Susanna er det så endelig tid til at slappe af. Jeg fortjener helt sikkert en tur i spaen, siger jeg overbevisende til mig selv. Og jeg nyder varme bade, kolde bade, massagebade, sauna, dampbad og en svømmetur i den indendørs pool. Man skal aldrig sige nej til det gode liv.

En herlig fridag! Og dejligt at høre om de andres oplevelser over middagen.



Dag 5: Dali og gadefest for Jesus

De friske seniorer har i den grad begge ben på jorden, men nu skal vi alligevel ind i en verden, hvor meget lidt er, som det syner.

Ure smelter. En nøgen dame viser sig at være et portræt af Abraham Lincoln. Elefanter går på stylter. En tyr dukker op i et billede, der ellers ser ud til bare at være tre damer i farverige nederdele. Og så videre. Motiverne taler til vores underbevidsthed.

Det handler om Dali Teatermuseet med eksempler fra hans surrealistiske verden. Det hele er iscenesat så spektakulært, at man bare suger til sig i et stormvejr af indtryk. Som navnet antyder, danner et gammelt teater rammerne, for mindre kunne ikke gøre det. Han indrettede det jo selv. Museet skulle ligge i Figueres, for Dali er født her og døbt i kirken overfor.

Annelise giver os den grundlæggende viden og forståelse på vejen, og inde i museet tager to lokale guider over på fuldendt engelsk. Ja, den ene kunne såmænd lidt dansk oveni. Vi ser ting, vi aldrig havde set alene. Og vi forstår ting, vi nok aldrig havde forstået endsige spekuleret over.

Efter en god time er der tid på egen hånd, og enkelte når en kop kaffe på en fortovscafé. En af gæsterne får her et anstrengt forhold til de lokale duer, der øver sig i præcisionsbombning. Vi skynder os derfor ud i byen til en overraskelse.

60 dage efter påske falder den katolske kirkes helligdag Corpus Christi. I lande, hvor Corpus Christi ikke længere er en obligatorisk helligdag, venter man dog med at fejre dagen til søndagen efter. Vi kan derfor være glade for, at også Spanien har været på den med at afskaffe helligdage, så det hele sker den søndag, vi er her.



Mens vi går rundt på museet, skaber de lokale en masse religiøse motiver i gaderne og inde i kirken. I gamle dage blev de lavet af blomster. Nu er det andre materialer, men flot er det stadig. Også Dalis verden finder vej ind i flere motiver for at markere, det er 50 år siden, museet åbnede.

På vej tilbage til bussen, er der tid til at tage fotos af museets fantastiske facade, som nu ligger i sol. Annelise bad os i starten vente med at fotografere, for det ville blive meget bedre senere. Hun ved da også alt. Jeg skynder mig at slette de første fotos, så hun ikke kan se, jeg ikke lyttede efter.



Dag 6: Bobler, bjerg og sort madonna

Annelise er en fantastisk fortæller, og det viser hun på denne tur, hvor vi kommer samfundsudvikling, Cataloniens eventuelle løsrivelse, arbejdsmarked mm. igennem på en levende og meget personlig måde. Ingen trættende statistikker, men masser af indblik i det land, vi besøger.

Det hele flettes ind i fortællinger om produktion af Spaniens mousserende vine, cava, mens vi kører 1,5 time til vingården Codorniu. Her ser vi en film om stedet og kører så rundt i små tog i nogle af de 30 km gange langt under jorden. De har 100 millioner flasker liggende ved 15-16 grader. Bagefter er der smagsprøver på to cavaer. En særdeles god start til et besøg i butikken. Der tales et øjeblik om grænser for kuffertvægt, men Bella Rejsers gæster er optimister. Det går nok.

Efter frokost med tapas og lokale vine, er det tid at gå i kirke. Vi bevæger os op ad bjerget Monserrat med flot udsigt og imponerende klipper på vejen. Målet er benediktinerklostret Santa Maria de Montserrat.

Klostret blev grundlagt i 1025 og huser i skrivende stund 63 munke. Forestiller du dig nu et lille ydmygt sted, hvor munkene lever i stilhed? Det var dengang. I dag er stedet som en hel by, og her går kabelbaner og svævebane hertil som supplement til den store vej.

Når folk valfarter hertil, skyldes det den hellige statue af Den Sorte Madonna, La Moreneta, som du kan se i den flotte basilika. Et ægteskab er f.eks. ikke rigtigt, før brudeparret har været ved madonnaen sammen. Og vinder Barcelona mesterskabet, cykler spillerne op og viser hende pokalen. Om hun interesserer sig for fodbold, melder historien dog intet om.



Vil du tæt på madonnaen skal du have en særlig billet - og god tålmodighed i køen. Vi nøjes derfor med at se hende på afstand - og gennem en god zoom på kameraet.

Hører du til dem, der kan finde på at tælle, hvor mange piber, der er på et orgel, bare for at få detaljerne på plads? Så sæt god tid af. Der er 4.242. Det tog tre måneder at stemme orglet.

Dagens slutter med lidt hygge i hotellets foyer for dem, der har lyst.



Dag 7-8: Til søs til Tossa de Mar og hjem med flyet

Det er sidste hele dag med Bella Rejser til Catalonien. Og der er ingen planer i programmet. Alle taler om, hvor hurtigt tiden er gået. Vi har bare oplevet så meget. Af samme grund er en del klar til bare at slappe af.

Men andre skal da lige have det sidste med. Vi stiger ombord på en båd lige fra stranden og sætter kurs nordpå. Båden lægger til på stranden ved alle kystbyerne, og vi kommer forbi de flotteste kyster, hvor store pinjetræer står som skulpturer på toppen af de rå klipper.

Vi skal besøge middelalderbyen Tossa de Mar. Her er kystens eneste bevarede fæstning fra det 12. århundrede.

Inden for den høje bymur klynger smukke stenhuse sig sammen under borgtårnenes beskyttelse, og der er en herlig stemning i de smalle og nogle steder også stejle gader. For de fleste giver de dig ingen problemer, hvis man tager dem i roligt tempo. Ellers kan du tage det lille traktortog op – og ned igen, selvfølgelig.

På toppen ligger ruinerne af byens gamle kirke, og øverst kan man nyde udsigten fra fyrtårnet.

Hvis du ikke har højdeskræk, så gå en tur oppe på bymuren. Der er højt ned, men rækværk hele vejen. Du kan snuse rundt i byens butikker, og her er flere hyggelige restauranter. Uden for murene fortsætter byen med masser af liv langs og på stranden, og gaderne længere oppe i byen er også et besøg værd med f.eks. den rolige Placa de l’Esglesia.

Vi nyder hvert sekund. Det her er så autentisk. Her er turister, ja, men en herlig stemning.



Sejlturen tager to timer hver vej, og vi har så 4,5 timer i Tossa de Mar. En rigtig dejlig dag, hvor gruppen splitter op, når vi går på opdagelse i hver vores tempo, for så at spise en frokost sammen flere af os. Man møder altså så mange søde mennesker med Bella Rejser.

Tossa de Mar er en del af udflugtsprogrammet i Catalonien fra efteråret 2024. Dog foregår det i bus, som jo er meget hurtigere. Glæd dig, hvis du skal med.

Så kommer sidste dag. Og den første sang. Det viser sig, at en i gruppen fylder år, så pludselig fyldes restauranten med fødselsdagssangen. Helt naturligt følges det op af en snak om, hvor god gruppen har været. Den har bare fungeret på kryds og tværs.

Annelise sørger for, at alle kommer godt i lufthavnen. Og hjemme i Danmark står Kenneth klar til at tage sig af alle dem, der skal med bussen videre til deres hjemkommune, hvor det hele startede.

Tak for denne gang. Tak til alle for hygge, oplevelser og grin. Jeg håber, vi ses igen.