Mød rejseleder Charlotte

Men hvem er denne skønne, fantastiske og enestående rejseleder? Vi har sat hende stævne, selv om hun ikke er meget for det. Det er jo ikke hende, der skal være i centrum, men gæsterne og den gode oplevelse, mener hun.

Når man nu ikke kan blive tandlæge …

Charlottes karriere som rejseleder startede på guideskole i 1985. Der har været et par pauser og job på hotel undervejs, men ellers har hun nydt livet i rejsebranchen lige siden.

”Jeg havde jo ikke point til at komme ind på tandlægehøjskolen”, siger hun med det smil, der næsten altid stråler fra hende. Siden 1996 har Charlotte boet i Grækenland, hvor hun har stiftet familie, så på rejser hertil finder du nok ikke en guide med større indsigt i det lokale liv. Charlotte har været rejseleder for Bella Rejser siden 2018, og hun har på rekordtid opbygget lidt af en fangruppe blandt Bella Rejsers gæster.

Bella Rejser er som en familie

”Bella Rejser er lidt som en familie”, fortæller Charlotte. ”Vi følger gæsterne fra bussen i kommunen til oplevelserne på rejsen. Vi spiser sammen. Og der er ikke mange steder, hvor gæsterne siger ”Jeg ringer lige hjem til Ruth”, hvis de skal have kontakt med hovedkontoret”.

Charlotte fremhæver også de mange gengangere hos Bella Rejser. Der er virkelig gensynsglæde, og hun uddeler mange kram både ved ankomst og afsked.

Nærvær, ro og tid

Spørger du Charlotte, hvad der skal til for at være en god rejseleder, fremhæver hun lyst, viden, at være til stede, udstråle ro og give sig tid. Når Charlotte venter på at tage imod en gruppe, glæder hun sig til at møde nye mennesker og selvfølgelig de mange gengangere. Med hendes lange erfaring kan hun med stor sikkerhed aflæse, hvilken gruppe hun tager imod. Oftest er det heldigvis bare en flok glade mennesker, der ser frem til at holde ferie.

”Man kan aldrig være sikker på stemningen, men man kan som rejseleder bidrage med nærvær og skabe sammenhold”, fortæller hun. Bella Rejsers gæster vil f.eks. hygge sig og lære nye mennesker at kende. De kan lide at blive forkælet og puslet om, og de søger tryghed.

Selv om Charlotte derfor deler rundhåndet ud af sin omsorg både verbalt og fysisk, vil hun på ingen måde acceptere at blive kaldt gruppens mor. ”Jeg er ikke nogens mor. Jeg er deres rejsekammerat!”.

Den store nærhed i gruppen betyder ofte samtaler, hvor gæsterne åbner et fortroligt rum og deler deres livshistorie. Det får Charlotte til på samme tid at føle sig meget ydmyg og meget taknemmelig for gæsternes tillid og positivitet.

Rørende hilsner fra gæster

Charlotte har mange minder fra mødet med tidligere gæster. ”Jeg husker en mail fra to gæster, der ankom alene, men fandt sammen på en rejse til Kreta”, fortæller hun. ”De sendte mig et foto, hvor de stod ved deres drivhus. Jeg skulle vide, at de nu var flyttet sammen, og at de fremover ville bestille dobbeltværelse!”

Blandt Charlottes mange andre minder er gruppen fra Guldborgsund. De skrev, at de nu var begyndt at mødes derhjemme og hørte jazz sammen hver fredag. Flere af dem rejste også sammen nu.

Det er tydeligvis hilsner, der går lige i hjertet på Charlotte.

Gæsterne skal have en god rejse

Spørger man så Charlotte, hvad hun gerne vil have, gæsterne siger om hende, når de rejser hjem, svarer hun meget markant:

”De skal jo ikke sige noget om mig. De skal sige, de har haft en god rejse!”

Det sagde de også, at de havde haft, Charlotte. Men de sagde også “Hun er skøn”. “Hun er fantastisk”. “Hun er virkelig enestående”. For det er du altså.