Rejs trygt med jævnaldrende fra din kommune, og få masser af gode oplevelser, når vi tager afsted til vores nye rejsemål på det græske fastland, kun en times kørsel fra Athen. Vi bor i kurbyen Loutraki, beliggende lige ud til Korinth-bugten, og med en vidunderlig udsigt over mod halvøen Peloponnes.
Området er et af grækernes egne foretrukne feriesteder, og byder på autentisk græsk stemning og gæstfrihed, i skøn forening med masser af idyl og naturoplevelser.
I ugens løb skal vi selvfølgelig opleve den berømte Korinth-kanal, og føle suset når man kigger ned i den dybe kanal som forbinder det Saroniske hav med Korinth-bugten. På den anden side af kanalen starter Peloponnes-halvøen. Her skal vi bruge en hel dag på at udforske nogle af halvøens mest kendte seværdigheder, bl.a. Epidaurus, som var oldtidens førende kurby, Nafplion som engang var Grækenlands hovedstad samt Odysseus fødeby Mykene. Antikkens Grækenland opleves også i rigt omfang i landets nuværende hovedstad Athen. Her skal vi til fods og i bus indsnuse stemningen fra såvel oldtidsminder som fra det charmerende og hyggelige Athen, godt krydret med den altid hektiske og pulserende storbystemning. Grækenland er jo også meget andet end oldtid og ”gamle sten”, og det oplever vi på en dag med fokus på religion og flot natur i skøn forening. Først bliver vi budt indenfor på et fantastisk flot beliggende nonnekloster, og bagefter skal vi kigge nærmere på olivenproduktionen, og de mange olivenmarker i området nord for Loutraki.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.