Skip to main content

Seniorrejser til Østrig forår 2025

Tag med til smukke Salzburgerland. Her er vi omgivet af betagende natur med bjerge, søer og grønne dale, mens vi udforsker lokal kultur og spændende historie i både Østrig og Sydtyskland. Vores byvandring i Salzburg, Mozarts fødeby, er bare et af højdepunkterne. Vi bor på et charmerende familiedrevet hotel, der ligger i et malerisk natursceneri ved søen Traunsee.

I regionen Salzburgerland i det nordlige Østrig venter mageløs natur og skønne byer fra idylliske alpelandsbyer til ”storbyen” Salzburg. Vi rejser i det sene forår og den tidlige sensommer, hvor klimaet normalt er mildt og dejligt. Vi spadserer i Salzburgs historiske bydel med guide og kører ud i bjergene for at opleve fæstningen Hohenwerfen, kendt som Ørneborgen, og Hitlers sommerresidens, Ørnereden, ved Berchtesgaden i Tyskland. Glæd dig til at sejle på fortryllende Wolfgangsee og ikke mindst til at indsnuse bjergenes friske luft både på udflugterne og ved søen Traunsee, hvor vi bor på hyggelige Landhotel Post.

Bestil  senest 31. oktober og få kr. 500,- per person i book-tidligt-rabat

Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder. 

Søg rejse

Din rejse starter fra din kommune

Program

  • I bus til lufthavnen fra din kommune

    Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.

    I bus til lufthavnen fra din kommune
  • Vi rejser til Østrig

    Flyet går direkte til München, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Landhotel Post, der ligger i den lille by Ebensee ved søen Traunsee. Køretiden er ca. 2,5 time.

    Vi rejser til Østrig
  • Udflugt 1: Salzburg med øl og chokolade

    Mozarts fødeby, Salzburg, inviterer til en vidunderlig blanding af byliv og idyl. Her ligger store pladser og kirker side om side med små cafeer og ølstuer. Nyd det på 2½ times guidet byvandring i den historiske bydels stemningsfulde gader med den fine barokke arkitektur. Turen går også omkring den smukke fæstning Hohensalzburg, der skuer ud over byen, bjergene og floden Salzach. Vi skal selvfølgelig smage Mozartkugler, og efter frokost besøger vi også et bryggeri og smager på det lokale øl!

    Udflugt 1: Salzburg med øl og chokolade
  • Udflugt 1 - fakta

    Salzburg har omkring 155.000 indbyggere og er den fjerde største by i Østrig. Byen er berømt for sin velbevarede barokke arkitektur og er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Salzburgs historie går tilbage til romertiden, og den har gennem århundreder været et vigtigt kulturelt og handelsmæssigt knudepunkt. Som fødeby for komponisten Wolfgang Amadeus Mozart er byen et centrum for klassisk musik og kunst. Udover Domkirken kan man også finde Mozarts fødehjem i Getreidegasse. Floden Salzach, der løber gennem byen, bidrager til Salzburgs naturskønne omgivelser og forbinder den med de majestætiske Alper i baggrunden.
  • Udflugt 2: Ørneborgen med falkonershow

    Har du set filmen eller læst bogen Ørneborgen? I dag er det din tur til at indtage den dramatiske histories store middelalderfæstning, der i virkeligheden hedder Hohenwerfen. Vi oplever udsigten over Salzach-dalen fra toppen af den 155 meter høje klippe, og vi udforsker fæstningens indre fra værelser over våbensamling til fangekældre. Bagefter venter et flot falkonershow. Efter frokost vender vi igen hjem til vores idyl ved Traunsee.

    Udflugt 2: Ørneborgen med falkonershow
  • Udflugt 2 - fakta

    Hohenwerfen-fæstningen, der blev opført i det 11. århundrede, har en lang og dramatisk historie som forsvarsanlæg og fængsel. Den ligger strategisk placeret 40 km syd for Salzburg og skuer ud over Salzach-dalen fra sin højde på 623 meter over havets overflade. Fæstningen blev brugt under flere konflikter gennem middelalderen og var et vigtigt militært knudepunkt. I dag er den en populær turistattraktion. Falkonershowet er et af højdepunkterne, hvor rovfugle demonstrerer deres jagtteknikker i et spektakulært opvisningsprogram.
  • Udflugt 3: Hitlers Ørnerede og frokost ved søen

    Vi kører over grænsen til Tyskland for at besøge Hitlers sommerresidens, Kehlsteinhaus, der kendt som Ørnereden. At ørnene igen er på banen i navnet, siger lidt om, hvor afsides og højt stedet er anlagt, nemlig på en klippetop i 1.834 meters højde i De Tyske Alper. Vi hører historien og suger til os af den utrolige udsigt fra stedet, som Hitler fik i 50 års fødselsdagsgave. Bagefter fortsætter vi til den krystalklare Königssee i Berchtesgarden Nationalpark, hvor vi også spiser frokost i de skønne omgivelser.

    Udflugt 3: Hitlers Ørnerede og frokost ved søen
  • Udflugt 3 - fakta

    Kehlsteinhaus, også kendt som Ørnereden, blev bygget i 1938 som en gave til Adolf Hitler i anledning af hans 50-års fødselsdag. Beliggende på en klippetop i 1.834 meters højde, er det et af de mest ikoniske bygningsværker fra Det Tredje Rige. Kehlsteinhaus overlevede 2. verdenskrig uden skader og fungerer i dag som restaurant og turistmål med en fantastisk panoramaudsigt over De Tyske Alper.
  • Udflugt 4: ”Sommer i Tyrol” på Wolfgangsee

    Også i dag oplever vi, hvordan de mest spektakulære steder har det med at ende som locations i film. Vi kører til smukke Wolfgangsee, hvor vi sejler til byen St. Wolfgang. Ud til vandet ligger hotellet ”Weisse Rössl”. Hvis du har set filmen ”Sommer i Tyrol”, genkender du det som ”Hotel den hvide hest”. Filmen er optaget her og slet ikke i Tyrol. Vi spiser frokost i den billedsmukke by, og på vej tilbage stopper vi i kurbyen Bad Ischl som var kejser Franz Josefs yndlingsby. Man forstår den gode kejser, når man ser byen.

    Udflugt 4: ”Sommer i Tyrol” på Wolfgangsee
  • Udflugt 4 - fakta

    Wolfgangsee er en glacial sø i Salzkammergut-regionen, som strækker sig over 13,5 km og når en dybde på 114 meter. Søen ligger 539 meter over havets overflade og er kendt for sin dybe blå farve og naturskønne omgivelser. St. Wolfgang, som har eksisteret siden middelalderen, er en populær destination for turister med sin charmerende atmosfære og historiske bygninger.

    Bad Ischl ligger cirka 20 km fra Wolfgangsee og blev i det 19. århundrede et populært kursted for den østrig-ungarske kejserfamilie. Byen er kendt for sine termiske kilder og smukke villaer.
  • To dage til oplevelser på egen hånd

    Du har to dage til opdagelser på egen hånd. I selve byen er 5-6 restauranter, et par cafeer og et supermarked. Byen er ikke kuperet.

    Der er kun 1,3 km fra hotellet til Feuerkogel kabelbanen, der bringer dig op i 1.600 meters højde, hvor du kan gå en kort eller lang tur, som du nu har lyst til. Der går lokaltog langs søen til andre byer, og du kan også sejle på søen med udsigt til bjergene.

    Små 40 minutters kørsel væk ligger verdens ældste saltmine, Hallstatt, med 20 km gange under jorden og en utrolig udsigtsplatform. Rejselederen hjælper gerne med flere tips.

    To dage til oplevelser på egen hånd
  • Hjemrejse

    Når det er blevet tid til at sige farvel til Østrig, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.

  • OBS!

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.

    For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk

    Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.

Kort

Hotel information

Vi bor på Landhotel Post i Ebensee. Det er et charmerende hotel kun 200 meter fra bredden af smukke Traunsee i Østrig. Hotellet har været ejet af den samme familie i fem generationer, og stemningen er som på et godt pensionat. Du vil nyde den varme gæstfrihed og en hyggelig og autentisk atmosfære.

Her er kun 32 værelser, så vi har næsten hotellet for os selv. Værelserne er gode, men meget forskellige i forhold til både størrelse og til faciliteter. Nogle er med balkon, andre uden. Nogle har brus, andre har badekar. Sengene er gode med rigtige dyner. Der er tv, deponeringsboks og wi-fi. Her er også mindre enkeltværelser, der måske ikke er topmoderne, men til en god pris og med balkon.

Efter en dag med eventyr tilbyder hotellets wellness-område sauna og massage. Morgenmaden er buffet i et dejligt lyst lokale, mens aftensmadens tre retter serveres ved bordene i den charmerende restaurant. Du kan vælge mellem flere hovedretter, og en dag om ugen er det fire retter, en enkelt dag fem retter.

Vælg mellem:
• Dobbeltværelse uden balkon
• Dobbeltværelse til 1 person uden balkon
• Enkeltværelse med balkon

Se nærmere information om hotellet her: www.hotel-post-ebensee.at/en/

Vejrdata

"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. 

Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme og vil du have en aktuel vejrudsigt for Østrig kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/austria

 




(kilde: www.vejreti.com dato: 10-2024)

Brochure

Her finder du vores Østrig brochurer.
Skulle du opleve problemer, eller vil du gerne have vores brochure tilsendt med post - kan du kontakte os her

Vores koncept

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Administrationstillæg
    Administrationstillæg Der opkræves et obligatorisk administrationstillæg på kr. 95 per rejsende. Dette dækker bl.a. udvidet ansvarsforsikring som Bella Rejser i henhold til Pakkerejseloven tegner til alle gæster gennem Gouda Rejseforsikring samt gebyr til Rejsegarantifonden.

     

    Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.

    Pris: 95,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse uden balkon 0,-
  • Enkeltværelse med balkon 1.195,-
  • Dobbeltværelse til 1 person uden balkon 1.795,-

Afgange og priser

Se vores komplette udvalg af Seniorrejser til Østrig forår 2025 her. Vær opmærksom på, at
dagsprogrammerne kan variere for forårs- og efterårsrejser.

DatoDestinationLedige pladserFra pris
18/5Se opsamlingsstederForårstur til Østrig fra Randers/Aarhus/HorsensMere end 813.995,-BestilMere information
10/6Se opsamlingsstederForårstur til Østrig fra Sønderborg/Aabenraa/HaderslevMere end 813.995,-BestilMere information
4 grunde til at tage på en Bella rejse
1. DET ER LET

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

2. DET ER HYGGELIGT

Du falder nemt i snak med de øvrige deltagere, fordi I er flere som kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på samme hotel. Vores fokus er skønne oplevelser og socialt samvær.

3. DER ER ANDRE SOM DIG

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

4. DET ER TRYGT

Din danske rejseleder er med hele ugen, så du får oplevet de bedste ting rejsemålet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du koncentrere dig om at nyde ferien.