Tag med til Mallorca, kendt for sit frodige landskab og sin gæstfrie befolkning. På denne tur skal vi opleve den vestlige del af øen, med blandt andet den smukke gamle by, Valdemossa.
Vi skal kigge nærmere på øens maleriske ”hovedstad” Palma og vi skal nyde de fantastiske udsigter på turen op langs øens bjergrige vest-kyst. Vi kører med det gamle veterantog op til den frodige Sóller dal og vi besøger også en vingård, hvor vi hører om hvordan man dyrker, høster og bearbejder vinen.
Vi bor på det veldrevne 4-stjernede Hotel Valentin Reina i centrum af Paguera. Hotellet ligger 5 minutters gang fra den dejlige strand og tæt på hovedgaden med gode shopping muligheder.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.