Rejsedagbog fra Andalusien

Vi har haft Claus (tekstforfatter og ven af huset) med på en af vores rejser til Andalusien - her kan du læse om hans oplevelser:

På eventyr fra Egedal til Bella Andalucía
Dagbog fra en uge i maj 2023

Dag 1: Andalusien venter! Lad os så komme afsted.
Det er en onsdag i maj. Solen står højt over Stenløse Station. Her holder en lækker bus fra Edelskov klar med Bella Rejser skilt i forruden. VORES bus!

Af med kufferten og ind i bussen. Alle er på plads 10 minutter før tid, for Andalusien venter, og det kan ikke gå for hurtigt med at komme afsted.

På vej ned gennem bussen mødes man af smil og hej. Velkommen i gruppen. Vi skal på ferie sammen. Og vi glæder os. På vej mod næste opsamlingspunkt i Egedal Kommune begynder snakken allerede:

”Er der nogen, der har prøvet at rejse med Bella Rejser før?”

Mange svarer, at de har hørt så utroligt godt om selskabet fra venner og bekendte. At flere i bussen bekræfter alt det gode af egen erfaring, gør kun stemningen endnu bedre. Det er lige det, vi trænger til at høre. Forventningerne er store, og vi er godt på vej mod Andalusien. Efter et sidste stop ved Smørum Centret er alle ombord, og vi sætter kurs mod Amager.

Fremme i lufthavnen stiger lufthavnsguiden Kenneth ombord. Han får givet stemningen endnu et nøk op, mens han giver en masse praktiske informationer, og kort efter er alle i gang med at tjekke ind. Kenneth er klar til at hjælpe, men gruppen består af erfarne rejsende, der kan det hele selv. Men er vel aktiv senior! 

Flyveturen går problemfrit til Malaga, hvor den søde guide Eva venter. Hun giver os de første informationer på vejen til Almuñécar, og vel fremme får vi vores værelser. Det er tid at gå til ro. Der siges pænt godnat.

Men …

Lidt efter sidder vi alligevel nogle stykker og nyder nogle efter vores mening meget velfortjente fadøl i baren, for man bliver så frygteligt tørstig af at rejse. Luften er jo tør i flyet. Velkommen til smukke Andalusien. En herlig start på en herlig rejse.

Dag 2: Cava, sangria og byvandring

Dagen starter med en fortrinlig morgenmad. Nogle opdager, at man bare kan tage et glas cava til. Andre hører om det bagefter og ved med det samme, hvad de skal nå at indhente næste morgen. Som en, der har rejst flere gange med Bella Rejser, siger med stor tilfredshed: “Hvis man rejser med Bella Rejser, tørster man ikke”.

Apropos snakken i gruppen. At gå rundt og lytte til vandrørene, giver et godt billede af stemningen. Den er bare fyldt med glæde og tilfredshed:

“Det er genialt, at man bliver hentet tæt på sit hjem og kørt i lufthavnen … ”

“Jeg kender flere af de andre fra gymnastik ... ”

“Vi har danset linedance sammen … ”

“Før vi fik deltagerlisten, vidste vi ikke, at dem, vi kender hjemmefra, også skulle med. Så hyggeligt! … ”

Sammenholdet kommer uden tvivl, fordi mange har fælles rødder i et lokalområde. Der hygges og grines. Og opleves. Samtidig kan du sagtens være med, hvis du slutter sig til et andet sted fra. Du ryger lige ind i den særlige stemning.

Om dem fra Egedal så er særligt søde og imødekommende, er selvfølgelig ikke til at vide, selv om de selv ikke er i tvivl. Men noget tyder altså på, at det bare er lidt sjovere med Bella Rejser.

Om formiddagen holder Eva informationsmøde, og selvfølgelig er der sangria til. Vi hygger. Igen. Efter mødet går vi ud i byen, hvor Eva viser en stribe af de bedste steder på en stille byvandring. Turen slutter med frokost på en restaurant. Menuen står på tapas og vin. Vi er jo i Andalusien. Og uden mad og drikke duer heltene fra Egedal ikke. Salud!

Resten af dagen bliver der slappet ved poolen, og 19.30 er der aftensmad. Ja, typisk for denne engagerede gruppe er stort set alle klar 10 minutter før tid. Man skal jo ikke gå glip af noget. Og maden er fantastisk. Buffet med alt, hvad hjertet kan begære fra salater til kalveragout suppleret af en kokkestation, hvor man f.eks. kan vælge tunbøffer. Der er også et glas rød- eller hvidvin til maden. Det kan godt være, at der ikke er nogen, der tørster med Bella Rejser. Der er sandelig heller ikke nogen, der sulter.

Dag 3: Skinke, chokolade og flettede fingre

Bussen er klar 9.30. Det samme er gruppen. Altid knivskarpe på tiden. Kursen sættes mod Sierra Nevada bjergene ad snoede bjergveje, og chaufføren får alle sikkert frem til trods for, at 7-800 glade ejere af BMW-motorcykler er på de samme veje for at mødes til træf.

Første stop er den lille, hyggelige by Pampaniera, hvor vi slentrer rundt en times tid på egen hånd. Der er et strejf af historie ved bassinerne, hvor kvinderne vaskede tøj i gamle dage. Et andet sted leder en trappe ned til en god chokoladebutik. Duftene får munden til at løbe i vand, og bedre bliver det ikke af, at der bliver delt smagsprøver ud. Flere køber flittigt ind. Officielt til dem derhjemme, men lad os se, om det når at blive spist inden.

På det fine torv frister billige tørklæder i det blødeste kashmir uld. Og selvfølgelig en café. Byens gader snor sig omkring, og i nogle af dem løber vand fra bjergene som en lille flod midt i den smalle vej. Smukt og stemningsfuldt.  

Kort derfra stopper vi for at opleve, hvordan de lufttørrer skinker. 70.000 skinker hænger fra lofterne, og vi mødes af skønne dufte og smagsprøver af pølser, skinke og den lokale, søde vin. Igen købes der flittigt ind, selv om ingen presser på.

Med smagsprøverne er bunden lagt til frokost, men køkkenet ved åbenbart ikke, at vi kommer lige fra skinkesmagning, for der er mildt sagt rigeligt til alle lige fra tomatsuppe til mere skinke. Hertil rigeligt med lokal rosé. Således mætte og tilfredse lader de glade deltagere sig fragte hjem for at slå mave. Man skal jo være klar til aftensmaden, ikke?

Igen en dag fyldt med hygge. Og en ting varmer hjertet, når man i smug betragter mange af parrene: At de går sammen hånd i hånd, mens de oplever. Man mærker glæden ved livet og glæden ved hinanden. Og det smitter. Livsglæde var der også i baren efter middagen, hvor danseskoene blev luftet til levende musik.

Dag 4: Fridag i Almuñécar

Det er blevet tid til en dag på egen hånd. Igen bliver muligheden for at nyde cava til morgenmad benyttet af flere, og alle kan lige så godt give sig god tid, for det regner udenfor. Det er vigtigt at se det positive i alt, så deltagerne glæder sig naturligvis over, at de slunkne vandreservoirer, vi så fra bussen dagen før, får et tiltrængt tilskud fra oven.

Der går dog ikke længe, før de første paraplyer bevæger sig ud i gaderne, og snart ser solen frem igen. Alt er, som det skal være. Og hyggen kan ingen tage fra gruppen. Heller ikke, når vi for en stund er spredt for alle vinde. Der hilses flittigt, når kendte ansigter dukker op på fæstningen over byen, hvor pensionister kommer ind til halv pris, nede på strandpromenaden og ved tilfældige møder på byens tapasbarer, som selvfølgelig også skal udforskes. Det er en vigtig del af kulturen. Her er desværre ikke halv pris til Bella Rejsers aktive seniorer.

Guiden Eva forklarer, at i Andalusien kan man drikke frokost. Går man ind på en tapasbar for blot at bestille en enkelt øl eller et glas vin, serveres der altid lidt mundgodt til – f.eks. lufttørret skinke. Er man stadig sulten bagefter, skal man altså bare bestille en øl til. Der er intet, som det enkle liv.

Nogle når omkring havet for at bade. Andre er mere til solstolene ved den opvarmede pool. Og således er endnu en dejlig dag pludselig gået. Aftensmaden kalder. Og bagefter er der igen live musik i baren.

Endnu en gang er den fælles lokale baggrund årsag til masser af snak og grin lige fra udveksling af erfaringer med den lokale frisør til fælles oplevelser i både barndommen og voksenlivet. Ja, en af deltagerne på 88 er såmænd instruktør for flere af de andre i den lokale svømmehal. Og de er blevet lovet et hårdt program efter al den mad, de har spist.

Dag 5: Alhambra med sol og sang

Det er blevet søndag i Almuñécar, og hvor de fleste ligger og snuer længe hjemme i Danmark, er telefonernes alarmer sat tidligt hos de udsendte fra Egedal og omegn. Der er morgenmad allerede 7.30. Restauranten er åbnet før tid bare for os. 

Og hvorfor nu al det postyr? Jo, vi skal afsted til turens historiske højdepunkt, maurernes palads Alhambra ved Granada, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Solen står højt over Grenada, og rundvisningen styres kyndigt og levende af den lokale guide Robert, der kan dansk. 

Alt er så ufatteligt smukt med fornemme vandbassiner og de mest utrolige dekorationer. Man måber fra sal til sal og fra gårdhave til gårdhave. Og så er det endda kun 10 % af det oprindelige palads, der er tilbage. 

For dem, der ikke ønsker ømme fødder om aftenen, er der mulighed for at stå af halvvejs og slappe af på restauranten, mens resten tager nogle trapper ekstra for at udforske de frodige og smukke haveanlæg ved sommerpaladset Generalife. 

Al den motion giver en naturlig sult, så turen fuldendes på udendørs terrasser på restauranten ved Alhambras. Mens mad og vin nydes, sættes stemningen helt i vejret af lokale musikanter, der synger og spiller, så der ikke er et øje tørt. Y viva España!

Resten af dagen er på egen hånd til at nyde en morfar, gå en tur eller bage i solen. Måske man kan nå det hele?

Dag 6: Hvid by og frugter og kjoler i farver

Der er intet som oplevelser, man slet ikke forventer at få, men som alligevel pludselig kommer til en. Det er denne dag et stjerneeksempel på, og sikke en dag.

Heltene fra Egedal Kommune er som altid klar til tiden, når bussen skal afsted. Første stop er frugtplantagen Finca San Ramon en kort køretur fra Almuñécar. Og på forhånd betragtede de fleste det nok bare som et stop. Men hold da op for en oplevelse.

Ikke blot ligger det vidunderligt, men indehaveren Rita fortæller også levende om frugter og dyrkningsmetoder. Fincaen har 9.000 træer med forskellige afgrøder. Nogle kræver håndbestøvning af hver eneste blomst. Andre, chirimoya, kræver 80 liter vand i døgnet. På grund af tørken må de på mange træer pille halvdelen af frugterne af og satse på resten.

Vi får smagsprøver og lærer om frugternes gavnlige virkninger fra avocadoens gode effekt på kolesteroltal til de glatte avocadoers tilsvarende gode effekt på mænds virilitet. Så bliver der for alvor lyttet efter.

Til alles glæde lærer vi også at kende en moden avocado fra en umoden. Svaret? Tag med på Bella Rejsers næste tur til Andalusien, så får du det!

Du får også mulighed for at købe nogle af fincaens velgørende cremer skabt af f.eks. gårdens avocadoer.

Senere venter frokost og byvandring i den smukke, hvide landsby Frigiliana, der byder på stejle gader, masser af charme og farvestrålende blomster. Der er god tid til at se sig om på egen hånd eller med rejselederen Eva.

Så mangler bare en hjemtur, og for at opleve noget nyt, skal vi ad kystvejen hjem via byen Nerja. Her havner vi i et kilometerlangt kaos af et optog til ære for farmernes skytsengel San Isidro. De fleste er klædt, som kommer de direkte fra flamencoshow, og fint pyntede vogne bliver trukket af okser, traktorer og biler. Det er en kæmpe fest, som finder sted hvert år 15. maj.

Ingen i optoget ser ud til at have manglet væde i løbet af dagen ... Vi sender en tanke til San Isidro i håb om, at det samme snart må gælde Finca San Ramon.

Aftenen slutter med flamencoshow på hotellet. Den formidabelt dygtige guitarist synger og spiller, som gælder det livet, og danseren følger med med stampen, klap og kastagnetter. Hun må være øm i futterne dagen efter.

Dag 7: Sidste hele dag i Almuñécar

Det er den sidste hele dag i Almuñécar. Det giver altid en særlig stemning. Nogle skal lige nå en god gåtur i byen igen. De sidste indkøb skal klares. Måske er der en tapasbar, man ikke har nået? Eller en, man bare må tilbage til på grund af de lækre boquerones, payatas bravas eller calamares. Nogle deltagere skal nå endnu en svømmetur i havet. Og andre får endelig taget sig sammen til den første tur i bølgerne, for skal det nås, skal det jo være nu. 

Deltagerne er med andre ord igen spredt for alle vinde, men ikke mere end, at man jævnligt løber ind i hinanden og udveksler, hvad hver enkelt har lavet, vejen til nærmeste isbar, og hvem af de andre, man har mødt på sin vej. 

Senere trækker poolområdet og den skønne tagterrasse på Hotel Helios, før alle gør sig klar til den sidste aftensmad med den store buffet. Enkelte af mændene er i al syndighed blevet stamkunder ved softicemaskinen og henter også pænt til fruerne. Man er vel kun mennesker og lever kun én gang, ikke?

Aftenen slutter med live musik, hvor der danses og synges til de store klassikere. Stemningen er høj til det sidste.

Dag 8: Kufferten er pakket med minder

Det er blevet tid at tage hjem. Kufferterne bliver afleveret til opbevaring, og mange går en tur til byen før den sidste frokost. På torvet udveksles erfaringer om turen, rejselederen tildeles 5 stjerner ud af 5, og alle er enige om, at denne rejse godt kan anbefales til dem derhjemme.

Ud på eftermiddagen går bussen til lufthavnen. Vi er på vej mod Danmark mange minder rigere. Tak for en dejlig tur. Og på gensyn Bella Rejser.

Har du også lyst til at læse om Claus's oplevelser på vores rejse til Kreta, så læs hans dagbog her